Nyhed

På opdagelse efter guldsmede

Med forårets og varmens komme er det tid at gå på opdagelse efter områdets guldsmede.

Omkring 1. maj dukker de første guldsmede op i Danmark. Det er typisk Rød vandnymfe, man ser først, men inden længe kommer der flere arter til. Starten af sæsonen er præget af vandnymferne, hvor man ud over Rød vandnymfe ser Hestesko-, Flagermus-, Spyd- og Månevandnymfe. For de ægte guldsmedes vedkommende er de første på vingerne Grøn smaragdlibel, Nordisk kærguldsmed og Lille kærguldsmed.
Er man tidligt oppe, kan man være heldig at se larverne kravle op af vandet og senere se forvandlingen fra larve til voksent insekt.

Rød vandnymfe, Pyrrhosoma nymphula. Fotograferet ved Utoft mellem Grindsted og Billund den 30. april 2024. Lars Pedersen
Rød vandnymfe, Pyrrhosoma nymphula. Fotograferet ved Utoft mellem Grindsted og Billund den 30. april 2024. Lars Pedersen