Tur til Risbøl Sande
Kom med på tur og oplev et genskabt hedeområde med støtte fra Den Danske Naturfond. Vi ser spændende planter som ulvefod og måske en rødrygget tornskade. Naturfredningsforeningen fortæller om fugleovervågning, mens kommunen viser naturpleje med afbrænding, rydning og rodoptag.Tur i Risbøl Sande
Onsdag d. 17. september 2025 klokken 16.30-18.30
Kom med ud og se vores fælles naturprojekt ved Risbøl Sande.
Billund Kommune har med støtte fra Den Danske Naturfond genskabt den unikke hede ved Risbøl Sande. Vi går en tur på heden og ser de fine plantearter ulvefod og andre hedeplanter. Hvis vi er heldige, spotter vi en rødrygget tornskade.
Naturfredningsforeningen Billund fortæller om den fugleovervågning, som de har stået for i projektet. Herefter kigger vi på de forskellige naturplejetiltag som afbrænding, rydning og rodoptag.
Husk godt fodtøj og eventuelt en kikkert.
Turen tager cirka 2 timer og egner sig ikke til gangbesværede.
Mødested: Rugbjerg 36, 7250 Hejnsvig, drej ikke ind mod huset, men forsæt 300 meter på vejen mod syd til brandbæltet
Turleder: Naturmedarbejder Inge Nagstrup | Tlf.: 2490 3621 | E-mail: inag@billund.dk
Arrangør: Billund Kommune